MTB Duatlon – Craftcup 1 afd.

Normalt kører jeg Slushcup om vinteren, men er blevet lidt træt af konceptet så i år skal der prøves noget nyt – nemlig MTB Duatlon. En kombination af løb (offroad) og mountainbike. Jeg skulle køre for TEAM Aktiv Træning og de valgte den lange distance, tak ;-)

Så dagens menu stod på 3 km. løb – 10 km. mtb -  3 km. løb – 10 km. mtb – 3 km. løb

Vejret var helt perfekt, en 8 grader og lidt sol.

Vi startede kl.10.00 og allerede efter halvdelen af løbeturen havde de fleste overhalet mig, ja løb er ikke min stærke side (efter løbeturen lå jeg nr.126) og så var det ellers ind i skiftezonen og skifte til cykelsko og på med hjelmen, nu skulle meget af det tabte hentes. Jeg kørte de 10km lige til grænsen, for jeg vidste godt at der var lang vej hjem. Fik kørt mig op på en 48. plads og kunne nu se Martin og Claus fra holdet lige foran, men det var kun lige til de havde fået løbeskoene på så var de væk igen! Løbeturen var megahård igen, men gik da og skulle bare overståes så jeg kunne komme op på cyklen igen og “slappe” af. Jeg kørte den anden runde i stort set samme tid som første (29 min.41 sek og 29 min.49 sek) og nu manglede jeg kun de sidste 3 km. løb. De var igen hårde og modbydelige. Kom i mål i tiden 1:45:49 som nr.42 ud af 192.

Lidt billeder her.

Resultatlisten kan ses her.